Undervandsjagtklubben Nemo

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Nemos håndbog i UV-jagt

Nemos håndbog i UV-jagt

Denne håndbog er ment som et ”open source” projekt, hvor alle der lyster kan bidrage med deres erfaringer. Først og fremmest er det tænkt at der skal vægtes konkret viden om jagtteknik, hvilken fisk hvornår og hvorhenne, udstyr, sigt, gode råd osv. Især nybegyndere kan have glæde af sådan en håndbog, men lur mig om ikke alle kan blive klogere af vores forskellige tilgange til og teknikker i uv-jagt.

For de fleste af os er den intense nærvær, man føler, med naturen i dette element en nærmest religiøs oplevelse krydret med adrenalinsus og personlig fysisk udfordring. Disse oplevelser hører hjemme i fangstrapporterne, men selvfølgelig er der plads til at krydre et råd eller en teknik med en lærerig anekdote.

Gå på opdagelse i ”Nemos håndbog i UV-jagt” og bidrag med dine egne erfaringer.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1) Pelagiske fisk
2) Fladfisk
3) Gode råd generelt
4) Natdyk
5) Udstyr
6) Sigt
7) Etik/lovgivning/"god opførsel"
8) Sikkerhed
9) Hotspots
10) Apnø træning
11) DIY
12) Opskrifter
13) Undgå at miste fisken
14) Lokale/nationale regler
15) Reviews
16) At skrive fangstrapporter
17) Filetering af fisken
18) Fifs og Staldkneb
19) Vi alle kan få glæde af udlandet
20) Bedste opskrift (Konkurrence kun for medlemmer)
21) Røgning af fisk
22) Lev bedre med rigtig vejrtrækning
Sidst opdateret: 12-10-2012

HÅNDBOGEN

Pelagiske fisk
Havørred:
Findes især om natten ved kyster med badekar 1-20 meter fra vandlinien. Om dagen er ørreden mere sky, men findes også inde ved kysten, ved moler og pynter især med strøm. Ørreden har forskellige adfærdsformer. Den kan være sky (ofte), nysgerrig (sjældent), på træk (svømmer i et jævnt tempo uden at ænse uv-jægeren), i dvale (det her man ser den og det er relativ let at skyde) og under ørredens egen jagt (hvor den også er sky når den ser dig).
Som en af de få danske fisk kan den jages hele året rundt, men fisken er i den bedste kondition fra ca. juni – okt. Om vinteren findes den ikke i saltere vande, men i fjorde, Kalø vig og syd for Århus.
Hot spots. Sommer; Alle pynter og  kyster med badekar fra Ebeltoft færgehavn til Gjerrild Nordstrand. Lettest tilgængelige er Kobberhage, Glatved, Grenå, Sangstrup klint og Gjerrild klint.

Gode råd. Ørredjagt om natten kræver under 0,5 meter bølgegang inde ved kysten, afhængig af kystens sigtfølsomhed ( Fra dyndbund til bund med større sten). Helst ingen bølger og ok sigt.

Farvede fisk:
I august, september og oktober søger havørrederne mod deres gydevandløb, og den blanke jagtdragt med de løse skæl skiftes ud med den farvede gydedragt. Den påbegynder altså i denne periode forvandlingen fra at være helt sølvskinnende blank til farvet og gydemoden. Både for havørreder og laks gælder det, at kun hannerne udvikler den markante kæbekrog i undermunden. Fra august til december er mange af de større havørreder, derfor mere eller mindre farvede! Efter d. 15. november er disse farvede havørreder fredede, men indtil denne dato er det tilladt at jage dem. En farvet havørred er en fin spisefisk, og der er derfor ikke noget galt/ulovligt i at hjemtage en sådan. Mange lystfiskere vælger dog at genudsætte især hunfisken, da de er fyldte med rogn til slægtens videreførelse. Så måske vi en gang imellem skulle overveje at lette fingeren fra aftrækkeren, når vi ser en stor farvet fisk. Det kan dog især ved natdyk være svært at skelne mellem de farvede og ikke farvede fisk.

Gydemodne fisk:
I november og december bliver fiskene helt gydemodne. Gydemodne fisk er fisk, som er i fuld gydedragt og klar til at afgive æg og mælk. Farver, mønstre og form kan variere fra næsten helt orange og røde til brune og sorte.
Alle typer af ørreder, herunder bæk-, sø- og havørreder gyder i perioden oktober-februar, afhængig af vandtemperaturen.

Nedfalds fisk/nedgængere:
I januar, februar og marts træffes nedfaldsfiskene. Nedfaldsfisk er fisk der har været på gydebankerne og afgive deres æg eller mælk. De er på vej tilbage til havet for at restituere, i det de ikke har indtaget føde i mange måneder. Det er altså fisk som er mere eller mindre afkræftede og tynde. De bruger de første måneder i havet på at spise en masse og atter komme i top kondition. Den nederste del af halen er typist mærket efter gydegravning og de kan være røde omkring gattet. Bemærk dog at udseendet i denne periode kan variere fra meget tynde fisk i dårlig kondition til helt hvide fisk med næsten perfekte finner, og faktisk alt derimellem. Efter d. 15. januar er de igen lovlige at hjemtage. Men det er ret dårlige og kedelige spisefisk, så måske der også her skulle holdes igen på aftrækkeren.

Overspringere:
Atter et vinterfænomen. En overspringer er, som navnet siger, en havørred, der springer en gydning over og bliver i havet. Små overspringere under 50 cm betragtes som store grønlændere. Overspringere på 50 – 60 cm er forholdsvis talrige i månederne januar – april. Store overspringere over 60 cm er smukke, fede og blanke.

Multe:
Sæsonfisk. Maj-okt. Djursland-højsæson er 15. maj til 15. juni. Bedste kondition aug.-okt.

Jeg(Forsberg) syntes helt klart at der skal 2 teknikker på banen til multe-fiskeri. Det er 2 teknikker jeg så sent som idag har brugt med stor succes.
1) Aspetto (Vente teknik) Multen er både sky og nysgerrig på samme tid. Det vil sige den ved første møde med en jæger vil flygte, da den omgående bliver skræmt. Når jeg siger den er nysgerrig, er det fordi den efter nogen tid gerne vil se hvad man er for en starut, og derfor kommer tilbage til samme spot igen. I mange fangstrapporter bliver der nævnt at det godt kan betale sig at vente på det sted multen blev spottet, fordi den nettop er så nysgerrig. Det er her Aspetto bliver anvendelig. Når du har set en multe eller er i et område hvor der helt sikkert er det, bruges aspetto, man dykker på bunden og venter så længe man har luft til til fisken kommer, dette bliver man ved med til man enten har fået den eller man bliver for utålmodig. Fidusen er at når man er på bunden, frem for et flydende objekt i overfladen, virker man ikke så faretruende længere, og fisken tør nærme sig. Hvis blyet ikke er tilstrækkeligt til dette kan man med fordel snige en stor sten under blusen til at give en de sidste kilo.

2) ”Citat MortenKV” Det snigende gulvtæppe: Det er en teknik som er meget effektiv i områder hvor sigten er dårlig ved overfladen men bedre længere nede. Teknikken går ud på at man sniger sig frem langs med bunden, hvor man stille som en ninja, fri for overflade plask sniger sig afsted med hovedet rettet skråt mod overfladen i max sigten. Denne teknik er ikke kun brugbar på høje dybter, men også steder hvor der kun er 1½ meters vand, så længe der kan sniges, så kan der jages med det snigende gulvtæppe...

Multen er en opportunist. De prøver sig frem i deres søgen efter de store mængder grøn føde de har brug for (tænk hvor hurtigt de talrigt er kommet til Danmark, vi har føden). De er intelligente af en fisk at være. Jeg (Thomasbergen) har personligt fået berettet og læst om flere der fortæller at multer (alle arter) er rolige når de ser mennesker uden spyd, men omvendt..!!!! ja, I ved. Multer er ligeglade med sigten, men ikke med mængden af føde. I næringsfattige vande, f. eks. middelhavet, svømmer multerne ivrigt rundt blandt badegæsternes fødder, hvor føde bliver virvlet op.
Jeg har haft succes med både spydspidssigt og flere meters sigt ved multejagt. Afsøg områder med søsalat i snegletempo og koncentrer dig om max-sigten (det du ser længst væk) helt inde ved 0,3 - 2 meters vand nogle gange 2 meter fra vandlinien
Hot spots. Gjerrild, Glatved, Kobberhage, Dragsmur, Helgenæs

Gode råd. Multekødet og skindet er meget ”sprødt”. Er den på spydet, skal den gribes/tages med hænderne hurtigst muligt ellers kæmper den stærke fisk sig fri af spydet. Mest følsom er bugregionen. Husk den har pigge!

Torsk:
Kattegattorsken har det skidt. Overfiskning har gjort det svært at være torsk i Kattegat.
Findes især ved moler, hvor de holder til omkring ”hulerne” mellem stenene.

Torsken er inde 2 gange om året, og kan i særdeleshed være at finde ved molerne i januar og igen i maj. Torsken tages på dybere vand, 5+ meter, og er derfor set som fisken for de lidt mere øvede undervandsjægere. Torsken kan jages både dag og nat. Uanset hvornår den jages er det en god ide at huske sin lygte når man skal på torskejagt, da den ofte gemmer sig dybt inde i huler i stenene på bunden.

Torskefiskeriet er særligt kendt ved Grenå hvor molerne danner gode gemmesteder for fisken, steder med jævn vand gennemstrømning er ligeledes godt, på den måde kan torsken få iltet gællerne mens den står stille i hulerne.

Et tip til torsk/hulefiskeriet mht. rigning af udstyr. Du skal ikke være fastgjort til harpunen på nogen måde, spydet kan sagtens sidde fast i hulerne og så er du i knibe. Fastgør harpunen til bøjen eller fisk med hjul på harpunen.