Denne håndbog er ment som et ”open source” projekt, hvor alle der lyster kan bidrage med deres erfaringer. Først og fremmest er det tænkt at der skal vægtes konkret viden om jagtteknik, hvilken fisk hvornår og hvorhenne, udstyr, sigt, gode råd osv. Især nybegyndere kan have glæde af sådan en håndbog, men lur mig om ikke alle kan blive klogere af vores forskellige tilgange til og teknikker i uv-jagt.
For de fleste af os er den intense nærvær, man føler, med naturen i dette element en nærmest religiøs oplevelse krydret med adrenalinsus og personlig fysisk udfordring. Disse oplevelser hører hjemme i fangstrapporterne, men selvfølgelig er der plads til at krydre et råd eller en teknik med en lærerig anekdote.
Gå på opdagelse i ”Nemos håndbog i UV-jagt” og bidrag med dine egne erfaringer.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1)
Pelagiske fisk2)
Fladfisk3)
Gode råd generelt4)
Natdyk5)
Udstyr6)
Sigt7)
Etik/lovgivning/"god opførsel"8)
Sikkerhed9)
Hotspots10)
Apnø træning11)
DIY12)
Opskrifter13)
Undgå at miste fisken14)
Lokale/nationale regler15)
Reviews16)
At skrive fangstrapporter17)
Filetering af fisken18)
Fifs og Staldkneb19)
Vi alle kan få glæde af udlandet20)
Bedste opskrift (Konkurrence kun for medlemmer)21)
Røgning af fisk22)
Lev bedre med rigtig vejrtrækningSidst opdateret: 12-10-2012
HÅNDBOGEN
Apnø træningEn Fridykker er det modsatte af en adrenalinjunkie. Det gælder om at få kroppen til at slappe helt af og få sin vejrtrækning til at være så rolig som muligt inden man dykker ned. På den måde vil ens puls også blive lav og man bruger ikke så meget ilt.
(Mortenkv) Apnea Walking er god og enkel træning til CO2 tolerance - som man kan gøre alene. Man går og holder vejret. Sæt gerne et tids interval:
1 minut hold - 1 minut pause
1 minut hold - 45 sek pause
1 minut hold - 30 sek pause
1 minut hold - 15 sek pause
Alle tiderne kan justeres efter eget behov, men sørg for at "hold-tiden" er konstant og pausetiden faldende. (hvis man gør det omvendt er det hypoxia (lav O2) træning og det er en god ide at gøre under opsyn af buddy.) Disse øvelser kan også laves statisk - altså uden at gå.
Det opfordres til at man ikke lave disse tabeller mens man cykler, kører bil, udfører hjerteoperationer osv. Gående (med hjelm?) - eller liggende (Statisk).