Undervandsjagtklubben Nemo

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Nemos håndbog i UV-jagt

Nemos håndbog i UV-jagt

Denne håndbog er ment som et ”open source” projekt, hvor alle der lyster kan bidrage med deres erfaringer. Først og fremmest er det tænkt at der skal vægtes konkret viden om jagtteknik, hvilken fisk hvornår og hvorhenne, udstyr, sigt, gode råd osv. Især nybegyndere kan have glæde af sådan en håndbog, men lur mig om ikke alle kan blive klogere af vores forskellige tilgange til og teknikker i uv-jagt.

For de fleste af os er den intense nærvær, man føler, med naturen i dette element en nærmest religiøs oplevelse krydret med adrenalinsus og personlig fysisk udfordring. Disse oplevelser hører hjemme i fangstrapporterne, men selvfølgelig er der plads til at krydre et råd eller en teknik med en lærerig anekdote.

Gå på opdagelse i ”Nemos håndbog i UV-jagt” og bidrag med dine egne erfaringer.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1) Pelagiske fisk
2) Fladfisk
3) Gode råd generelt
4) Natdyk
5) Udstyr
6) Sigt
7) Etik/lovgivning/"god opførsel"
8) Sikkerhed
9) Hotspots
10) Apnø træning
11) DIY
12) Opskrifter
13) Undgå at miste fisken
14) Lokale/nationale regler
15) Reviews
16) At skrive fangstrapporter
17) Filetering af fisken
18) Fifs og Staldkneb
19) Vi alle kan få glæde af udlandet
20) Bedste opskrift (Konkurrence kun for medlemmer)
21) Røgning af fisk
22) Lev bedre med rigtig vejrtrækning
Sidst opdateret: 12-10-2012

HÅNDBOGEN

Undgå at miste fisken

ALDRIG tage fat i spyd og line for at hive fisken hen til dig.

Undgå træk på linen
Med et linehjul er du ud over dette problem. Uden hjul; når fisken er skudt svøm mod/med fisken og slip evt harpunen. Hvis du slipper harpunen så pas på den ikke sætter sig fast i bunden. Så er du lige vidt. Eller svøm med fisken, så den trættes ligesom bremsen på en fiskestang.

Spidst spyd
Det er meget vigtigt at spydet er spidst. Ny slebet spyd = lille ind/udgangshul. Flad spids = stort udgangshul (dumdum kugle).

Ram det rigtige sted
Det er bedre at få spyddet igennem så meget fast kød som muligt. Dvs. omkring rygsøjlen (sidder ca. bag sidelinien). Er spyddet gået ind for langt nede i bugen, kan det nemt rives igennem, da dette område mest består af bløde organer og et tyndt muskellag. Så hellere sigte lidt for højt end lidt for lavt. Det er en fordel at være neddykket, da man her ligger roligere i vandet og dermed sigter bedre end liggende i bølger.

Spyd hele vejen igennem
Prøv at få spyddet til at gå hele vejen igennem fisken. Træk evt. spydet hele vejen igennem fisken, så den er på linen, især hvis den er ramt yderligt. Kom så tæt på fisken som muligt før skud. Undgå at skyde hvis der er en sten bag fisken og undgå at skyde fisken oppefra. Affyr kun harpunen hvis du har et godt skud.

For lille flopper
Undgå spyd med lille flopper og kort afstand fra flopperen og ud til spidsen af spydet. Tag evt en tang og bøj spidsen af flopperen en anelse (½-1 mm). Lille flopper + sløv spids er rigtigt skidt.

Øv dit skud
Harpuner skyder forskelligt. Træn og afprøv dit skud mod f.eks. muslingeskaller. Dette gælder især for nybegyndere.

Mister du stadig fisk
skal du snakke med en erfaren jæger om hvad du kan gøre anderledes og bedre.

Grib fisken
Tag først fat i fisken når den er trættet, udvælg et sted hvor der er styr på dig selv. Dvs lavt vand, evt. strandkanten. Husk - der er god tid når først fisken er træt. Jo hurtigere man forsøger at få fat i fisken, des flere kræfter har den til at vride sig løs.

Brug lygten
Om natten kan man styre fisken med lygten. Den falder til ro når man lyser væk, drejer til venstre når man lyser til højre osv.