Undervandsjagtklubben Nemo

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Nemos håndbog i UV-jagt

Nemos håndbog i UV-jagt

Denne håndbog er ment som et ”open source” projekt, hvor alle der lyster kan bidrage med deres erfaringer. Først og fremmest er det tænkt at der skal vægtes konkret viden om jagtteknik, hvilken fisk hvornår og hvorhenne, udstyr, sigt, gode råd osv. Især nybegyndere kan have glæde af sådan en håndbog, men lur mig om ikke alle kan blive klogere af vores forskellige tilgange til og teknikker i uv-jagt.

For de fleste af os er den intense nærvær, man føler, med naturen i dette element en nærmest religiøs oplevelse krydret med adrenalinsus og personlig fysisk udfordring. Disse oplevelser hører hjemme i fangstrapporterne, men selvfølgelig er der plads til at krydre et råd eller en teknik med en lærerig anekdote.

Gå på opdagelse i ”Nemos håndbog i UV-jagt” og bidrag med dine egne erfaringer.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1) Pelagiske fisk
2) Fladfisk
3) Gode råd generelt
4) Natdyk
5) Udstyr
6) Sigt
7) Etik/lovgivning/"god opførsel"
8) Sikkerhed
9) Hotspots
10) Apnø træning
11) DIY
12) Opskrifter
13) Undgå at miste fisken
14) Lokale/nationale regler
15) Reviews
16) At skrive fangstrapporter
17) Filetering af fisken
18) Fifs og Staldkneb
19) Vi alle kan få glæde af udlandet
20) Bedste opskrift (Konkurrence kun for medlemmer)
21) Røgning af fisk
22) Lev bedre med rigtig vejrtrækning
Sidst opdateret: 12-10-2012

HÅNDBOGEN

Etik/lovgivning/"god opførsel"

Fisketegn:
I Danmark er der indført obligatorisk fisketegn. For at udøve uv-jagt skal alle personer mellem 18 og 65 år være i besiddelse af et gyldigt fisketegn. Fisketegnet kan erhverves med 3 gyldighedsperioder, fra 35,- for et dagskort(når kammeraten skal med...), 100,- for et ugeskort og 140,- for et årskort. Indtægterne fra fisketegnet anvendes til fiskepleje. Fisketegnet kan erhverves på posthusene, i fiskegrejsforretninger og på de fleste turistbureauer. Du kan også købe fisketegnet på http://www.fisketegn.dk/


Mindstemål:
For nedenstående fiskearter er der fastsat følgende mindstemål. Totallængden er regnet fra snudespids til halefinnens spids
Havørred 40 cm
Havål 58 cm. OBS: Europæiske ål er fredet.
Ising 23/25 cm Skagerak og Kattegat/Nordsøen, Østersøen og Bælterne
Laks 60 cm
Lubbe 30 cm
Malle 15 cm
Multe 20 cm
Pighvar 30 cm
Rødspætte 27 cm
Rødtunge 26 cm
Sej 40 cm
Skrubbe 25,5 cm
Slethvar 30 cm
Stenbider, ingen mindste fangstmål
Søtunge 24,5 cm
Torsk 35/38/40 cm Limfjorden og Kattegat/Østersø og bælterne/Nordsøen og Skagerrak
Taskekrabbe?


Hummer
Mindstemål for Østersøen og Bælterne.
Hummer, fuld længde 21cm
Jomfruhummer, fuld længde 13cm
Jomfruhummerhaler 7,2cm
Størrelsen af hummer og Jomfruhummer angives ved
totallængden målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten
af svømmeviftens midterstykke, bortfra fra hårkanten.
Længden af Jomfruhummerhaler måles fra forkanten af første haleled til bagkanten. Når halen måles, skal den ligge fladt, og leddene må ikke strækkes.

Brakvandsgedde 50 cm


Fredningstider:
Havørred 16/11 - 15/1 Havørred i gydedragt(farvede fisk)
Laks 16/11 - 15/1 Laks i gydedragt
Rødspætte(Hun) 15/1 - 30/4 (Skagerak, Kattegat, Vestlige Østersø, Øresund, Isefjorden, Roskilde Fjord, Limfjorden.)
Skrubbe(Hun) 1/2 - 30/4 (Vestlige Østersø og Lillebæltsområdet)
Ålekvappe 15/9 - 31/1
Snæbel, Totalfredet (Snæblen er en laksefisk, der kun lever i Vadehavsområdet. Den lever og vokser op i Vadehavet, men om efteråret søger den op i de større vandløb for at gyde.)

Hummer i Limfjorden er fredet 1 juli til 31 august.
Hummer med rogn (rognhummer) er fredet hele året i Limfjorden
 

Brakvandsgedde 1. april - 15. maj, begge dage incl.

I havet omkring Bornholm og Christiansø (Ertholmene) er ørrede i gydedragt(farvede fisk) fredet i perioden 16 september til 28 (29) februar, de anførte dage inklusive.

I fredningsperioden må kun helt blanke fisk med løse skæl hjembringes."

Fredningen af den farvede havørred er først og fremmest en foranstaltning for at sikre den fred til vandringen til gydepladserne, og i øvrigt beskytte den indtil gydningen er vel udført.
Dernæst er der så yderligere en vis beskyttelse af den i tiden lige efter gydningen.


Danmarks Fiskeriundersøgelser skriver:
"Efter gydning trækker de ofte meget afmagrede laks og havørred, kaldet nedfaldsfisk, tilbage mod havet for at æde sig huld til igen.
 Hos laks er det imidlertid kun få procent af dem der faktisk gennemfører næste gydning. Derimod har skælprøver fra ørred vist at op til 25 % af hunnerne, gyder flere gange. Fredning af nedfaldsfisk kan, ud fra et biologisk synspunkt, derfor være en vigtig faktor for bestandene."



Regler for garn og ruser:
Langs alle danske kyster har der siden 1986 eksisteret en 100 m garnfri zone, som skal beskytte laksefiskene på deres kystnære gydevandring. Denne fredning gælder hele året. Så hvis I bemærker ulovlige net(er et stort problem nogle steder), kan de anmeldes på: http://www.ulovlige.net/ eller http://webfd.fd.dk/php/anmeldelse/ her skal det lige nævnes at ruser ikke er omfattet af den 100 meter kyst zone


I perioden 1. juli til 15. november er det kun tilladt at anvende garn med maskemål på 100 mm (helmaske) (50 mm halvmaske) eller derunder, eller 130 mm (helmaske) (65 mm halvmaske) eller


Alle redskaber(garn/ruse) skal være mærket med navn, adresse og fiskerinummer.


Fra 1. juni 2007 indførte Fiskerikontrollen en døgnåbning som et af flere led i indsatsen mod ulovligt garnfiskeri. Kravet om døgnåbning i kontrollen er stillet af Danmarks Sportsfiskerforbund og nu indført. Ulovligt fiskeri kan anmeldes til Fiskeridirektoratets døgnvagt på tlf. 7218 5609.


Fredningsbælter:
Vandløb på over 2 m’s bredde har endvidere en permanent frednings- zone(gælder net, stang og harpun etc.), der gælder hele året. Fredningszonen er en halvcirkel med radius på 500 m og centrum i selve mundingen. I tilgift skal der være et gennemgangsbælte på 500 m’s bredde og 100 m’s længde ret ud for vandløbet.
Er vandløbet mindre end 2 m, gælder fredningszonen kun i perioden 16. september - 15. januar. Det svarer til to måneder før fredningen af farvede havørreder og frem til udløbet af denne. 


Vi fik også oplyst at for at komme alt tvivl til livs omkring HVOR der er fredet, har de fået ALT ind på deres online frednings kort, så hvis man lige tjekker http://fredning.fd.dk inden man tager af sted, så kan man jage med helt ren samvittighed .. så skal man bare lige huske sit fisketegn også :) For det mere lovgivningsmæssige omkring fredningsbælter kan man læse her www.fvm.dk

Her vises et eksempel fra Grenå havn, hvor der både en helårligt og en halvårligt fredningszone:



Ferskvand:
Der må ikke jages med harpun i ferskvand. I en sø kan det være nemt at svømme sig tæt ind på en stor gedde. Nyd i stedet blot synet. Økosystemet her er meget såbart overfor tab af store rovfisk.
Det sker dog at aborrer, gedder og andre ferskvandsfisk svømmer ud i brakvandsområder, f.eks. omkring Bornholm, og her må de gerne jages med harpun, ligesom alle de andre fisk ude havet omkring Danmark.


Ulovlige harpuntyper:
Du må ved undervandsjagt kun anvende spyd med én spids og ikke en fork med tre eller flere spidser – f.eks. som på en hawaii-sling.

Salg af fisk:
Som fritidsfisker er alt salg af fanget fisk ulovligt og tilmed etisk uforsvarligt.

At give fisk væk:
Jeg har fået svar fra fiskerikontoret. Jeg skrev til dem og brugte dele af Søren Vemmelunds indlæg som udgangspunkt da jeg synes der var nogle gode formuleringer og det opsummerede essensen på fornuftig vis. Herunder først hele Søren Vs indlæg fra tidligere i tråden.

Jeg tror at folk blander tingene lidt sammen.

Det er IKKE ulovligt at give en fisk væk, men man må rigtig nok ikke sælge dem.

Forklaring:
Jævnfør "Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)" § 12: Kun personer eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1 og 2, må mod vederlag overdrage fangster fra deres fiskeri.

"mod vederlag" betyder at man ikke må få noget for fisken, med mindre man er erhvervsfisker.

Jamen der er jo et "omsætningsforbud" vil nogen straks sige.

Omsætningsforbudet (samme lov § 86) har ikke noget med det at gøre, men er et lovkrav om at man ikke må slå sig ned som fiskeforhandler, eksportør, importør eller offentlig auktion i første omsætningsled uden at have en bevilling fra fødevaredirektoratet. Loven regulerer hvem der må opkøbe/importere fangster og sælge dem videre til forarbejdning eller eksport. Denne lov gør det også ulovligt for en erhvervsfisker, at sælge sin fangst til en bevillingspligtig person eller virksomhed, hvis denne IKKE har en bevilling.

Jeg har studeret adskillige lignende debatter i lystfiskerfora, og der hersker nøjagtig den samme forvirring.

Udgangspunktet må være at man fisker behersket og kun det man kan bruge i husstanden, men skulle man lange en røget ørred over hækken til ens venlige nabo, er man altså kun lovbryder hvis man får to glas hjemmelavet syltetøj den anden vej. Dem må man få i en anden sammenhæng.

- og her er svaret fra fiskerikontoret:

Kære Morten Rosenvold Villadsen

Jeg ved ikke, hvor citatet stammer fra, men det er stort set essensen af reglerne. Rekreativt fiskeri skal opfattes som en fritidsfornøjelse, og fangster herfra må ikke omsættes (eller afsættes, som det nu hedder i den danske oversættelse af EU-reglerne herom). Jeg er bekendt med, at mange især lystfiskere genudsætter deres fangster. Nogen bryder sig måske ikke engang om at spise fisk. Tager man derfor sin fisk med hjem og forærer den til en nabo, sker der næppe noget ved det. Men en udveksling af naturalieydelser vil naturligvis blive anset for omfattet af omsætningsforbuddet. Der er således eksempler på straf af en fritidsfisker, som påstod at have modtaget en pakke cigaretter for et par fisk.
Jeg skal til citatet bemærke, at det ikke er Fødevarestyrelsen, men NaturErhvervstyrelsen, der står for udstedelse af bevilling til førstegangsomsættere, jf. § 86 i fiskeriloven.
Håber reglerne hermed fremstår lidt klarere.
Med venlig hilsen
Erik Møller
Fuldmægtig
Fiskerikontoret

 
- og så er den ged vist blevet grundig rundbarberet :-)
Du må gerne give fisk væk, men kun hvis du ikke får noget tilbage.

Pyha,
Morten


God etik:
Vis mådehold. Jag som en indianer. Fang ikke mere end dig og din familie kan spise. Fyld gerne i fryseren så der er sund fisk til menukortet i tider hvor du ikke kommer så meget af sted, men hold igen hvis du er meget aktiv. De fisk du lader svømme i den ene uge kan du jage igen i den næste uge. Det giver ikke respekt at dræbe en masse fisk bare fordi du kan.

Hvis vi forvalter vores hobby ud fra en tankegang der tager afsæt i bæredygtighed - og i at grådighed er starten på alt overfiskeri - kan vi desuden bedre undgå onde tunger der arbejder på at forbyde harpunjagt, for de er der. Vær derfor altid et godt eksempel.

Ikke put’n’take:
Husk tilmed at selvom der hvert år udsættes store puljer af blandt andet havørred og pighvar, så er det ikke det samme som, at der er givet grønt lys til høste løs af bestandene bare fordi vi har betalt vores fiskekort. Udsætningerne er der jo for at hjælpe og i sidste ende genoprette de naturlige populationer, der af mange grunde* ikke kan reproducere sig selv! Målet på sigt er altså at man en dag ikke længere behøver at udsætte fisk og IKKE at give lystfiskere en put’n’take tilstand i havet.


*Nogle af de vigtigste årsager til at bestandene ikke magter at reproducere sig er; forurening, dårlige fysiske forhold i vandløbene for laksefiskene, piratfiskeri og generel overfiskeri.


 


Færdsel på privat vej og i naturen:Kapitel 4 Offentlighedens adgang til naturen:


Strande


§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegetation er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.
Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.


Skove


§ 23. Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4. Enhver, der færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.
Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods kun ske ad stier og anlagte veje og færdsel på cykel kun ad befæstede stier og anlagte veje. Der er kun adgang fra kl. 7 til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan dog ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang.
Stk. 6. Reglerne i stk. 5 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.


Udyrkede arealer


§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 7 til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.


Klitfredede arealer


§ 25. Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2. På privatejede, klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.


Veje og stier


§ 26. Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods og på cykel. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2. Ejeren kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller delvis forbyde færdsel, hvis den er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv.
Stk. 3. Ejeren kan på samme måde forbyde færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare.
Stk. 4. Amtsrådet kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende.


Andre bestemmelser


§ 27. Amtsrådet, for statsejede arealer miljø- og energiministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler derfor.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for sandflugt.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af §§ 22-26.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i § 23 til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der kan fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af en afgift.
Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og stier.


Affald


§ 28. På fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes affald eller lignende.


Sejlads


§ 29. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende amtsråd på vandløb og søer forbydes helt eller delvis.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der ejes af staten.



Mark og Vejfredsloven


Regler om færdsel på fremmed grund


Mark- og vejfredsloven indeholder dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom.
Ifølge bestemmelsen i § 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands ejendom - bortset fra private veje - uden at man enten har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbudet gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur eller lignende.
Ifølge bestemmelsen i § 17 er det derimod tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel enten generelt eller færdsel af den pågældende art.
Ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre. Det er således kun i tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, at vejejeren selv kan bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen.
Regler om færdsel på fremmed grund
Mark- og vejfredsloven indeholder dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom.
Ifølge bestemmelsen i § 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands ejendom - bortset fra private veje - uden at man enten har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbudet gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur eller lignende.
Ifølge bestemmelsen i § 17 er det derimod tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel enten generelt eller færdsel af den pågældende art.
Ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre. Det er således kun i tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, at vejejeren selv kan bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen.
Regler om færdsel på fremmed grund
Mark- og vejfredsloven indeholder dansk rets hovedregel om færdsel på fremmed ejendom.
Ifølge bestemmelsen i § 17 er det ikke tilladt at færdes på anden mands ejendom - bortset fra private veje - uden at man enten har ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Forbudet gælder, uanset om arealet er afspærret, om der er forvoldt skade, eller om arealet er under kultur eller lignende.
Ifølge bestemmelsen i § 17 er det derimod tilladt at færdes ad en privat vej, medmindre ejeren ved lovlig skiltning har forbudt færdsel enten generelt eller færdsel af den pågældende art.
Ejeren af en privat vej har ret til ved skiltning helt eller delvist at begrænse færdslen på vejen, medmindre der ifølge anden lovgivning, deklaration eller andet særligt retsgrundlag, f.eks. hævd, gælder en pligt til at holde vejen åben for andre. Det er således kun i tilfælde, hvor der ikke gælder en pligt til at holde vejen åben for andre, at vejejeren selv kan bestemme, hvilken færdsel der må finde sted på vejen.


Dette betyder, at vi må færdes på veje og stier som beskrevet i naturbeskyttelsesloven (anden lovgivning), medmindre der er
opsat lovlige skilte. Hjemmelavede ”adgang forbudt” osv. Gælder ikke.


Til sidst er der en vejtype mere, det drejer sig om ”Privat fællesvej”. Herom siger loven,


”Hvis det ikke ved skiltning er bekendtgjort, at uvedkommende ikke har adgang, er vejen åben for alle.”


https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13137#K4
http://www.netpublikationer.dk/DFFE/1870/html/chapter04.htm



Lovlig og ulovlig skiltning
Der er adgang for alle til fods og på cykel på alle veje og stier i det åbne land. Kun i ganske særlige tilfælde kan adgangen begrænses. Her på siden kan du læse om:


• Lovlige skilte
• Ulovlige skilte
• Skræmmeskilte


Lovlige skilte
Hvis en ejer eller flere ejere af en vej gerne vil forhindre folk i at bruge hele eller dele af deres vej, kan de i helt særlige tilfælde opsætte skilte. Tilsvarende kan en ejer af et udyrket areal opsætte skilte der forbyder adgang. Skiltene skal fortælle hvilke begrænsninger der er - f.eks. "parkering forbudt" eller "Uvedkommende forbydes adgang".


Adgang for folk kan dog kun forbydes, hvis:


• det i "særlig grad" generer privatlivets fred.
• det generer den erhvervsmæssige udnyttelse af området.
• der er behov for at beskytte plante- og dyreliv.


Privatlivet bliver generet i "særlig grad", når vejen eller arealet:


• forløber ganske tæt op ad en beboelsesbygning.
• gennemskærer en gårdsplads hvor det i særlig grad er generende.
• passerer over andre arealer, haver o. lign. som beboerne med rimelighed kan forlange afskærmet fra offentligheden.


Derudover er det tilladt midlertidigt at forbyde adgang på en vej, skov eller udyrket areal, når der foregår jagt eller intensivt skov- eller landbrugsarbejde på området.


Ulovlige skilte
Hvis du kommer forbi et forbudsskilt, hvor ingen af de ovennævnte ting er opfyldt, kan skiltet være ulovligt. Mange kan finde på at opsætte ulovlige skilte, men kontakt amtet for at være sikker på, om du må bruge vejen.


Amtet kan tilsidesætte ejerens forbud på private gennemgående veje og stier, hvis de mener det er nødvendigt med offentlig adgang.


"Skræmmeskilte"
Du skal være opmærksom på, at adgang kun er begrænset hvis det tydeligt fremgår af skiltet. Et skilt f.eks. med teksten "privat vej" betyder som sådan ikke nogen begrænsninger for færdslen på vejen. Mange vil nok alligevel opfatte det sådan, og hensigten med skiltet er nok også, at undgå færdsel.


Det fremgår af en afgørelse truffet af Naturklagenævnet, at det kan betragtes som en hindring af offentlighedens færdsel, hvis et skilt med "privat vej" ikke suppleres med et tydeligt underskilt der viser at vejen er åben for eksempelvis færdsel til fods og på cykel.


Der findes ikke i lovgivningen bestemmelser omkring udformning af skilte eller krav om at opsætning kræver autorisation. Men her kan benyttes en vejledning udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, Amtsrådsforeningen, Friluftsrådet, Dansk Landbrug, Dansk Skovforening og Skov- og Naturstyrelsen.
Læs vejledningen som pdf-fil her!
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/32C3537A-EF16-489D-98C3-C093573F991F/7086/skiltevejledning.pdf